Finanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer

finanskrise_web.png

Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise

I kølvandet på finanskrisen har man ikke taget det nødvendige magtopgør med bankerne, som bl.a. involverer en revision af deres privilegier til at kunne skabe penge gennem deres udlån og mod pant i faste aktiver.

Uden et opgør med dette privilegium fungerer den nuværende regulering, som at sige til bankerne at de endelig må blive ved med at udlåne masser af penge, de ikke har, hvis blot de tjener styrtende med penge og løber minimal risiko i processen.

Analyse bragt af Dagbladet information d. 2 september 2017.

Making money from making money

De danske banker høster årligt ca. 12 mia. kr. i fortjeneste på deres kontrol over pengesystemet. Det vurderer en ny rapport.

Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem den britiske tænketank New Economics Foundation og Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg fra Gode Penge i forbindelse med deres forskning på Copenhagen Business School.

Centralbankerne genopliver den amputerede pengepolitik

Kronik på Finans.dk, af Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg.

Centralbankerne er aktivt begyndt at tale om indførslen af digitale kontanter, som alternativ til de penge som de private banker skaber. Det er en velkommen udvikling, men åbner op for masser af spørgsmål og diskussionspunkter: Hvordan skal pengene udstedes? Skal vi kunne betale vores skat med dem? osv.

I sidste ende hænger implementeringen af e-kroner tæt sammen med beslutningen om, hvorvidt vi vil have en valuta, hvor pengeskabelsen er ustabil og spekulativ, eller hvor den finansierer jobs og velstand for hele befolkningen. Vil vi have en svag eller en stærk valuta?