Bankernes eksistensberettigelse ligger udelukkende i deres evne til at skabe risikovillig kapital til små virksomheder

For ca. to uger siden kommenterede Niels Arne Dam fra FinansDanmark på kritikken omkring, at bankerne ikke stiller tilstrækkelig kredit til rådighed for iværksættere og SMV’er. I hans indlæg “Banken skal aldrig levere den mest risikovillige kapital” kunne man læse, at bankerne ikke mener, at det er deres hovedansvar at stille risikovillig kapital til rådighed for iværksættere og SMV’er, men at denne opgave derimod pålægger investorer og iværksætterne selv.

Dette standpunkt er både besynderligt og logisk inkonsistent med FinansDanmarks tidligere synspunkter.

Først og fremmest er det et grundlæggende opgør med bankernes historiske rolle. Bankernes historiske eksistensberettigelse har nemlig lige præcist været deres særlige evne til at skabe risikovillig kapital og stille denne til rådighed for virksomheder og erhvervsdrivende, når ingen andre ville. Dette var den opgave, som bankerne opfyldte i opgøret med feudalsamfundet, hvor bankerne gennem kreditgivning stillede penge til rådighed for husmænd og selvstændigt erhvervsdrivende, som ellers måtte låne til ågerrenter hos lensherrer og andre formuende. På denne måde har banksystemet historisk set bidraget til at sætte gang i handlen og væksten i den private sektor.

Netop derfor har offentligheden i mange år accepteret bankernes særlige privilegier, som bl.a. indbefatter, at bankerne i modsætning til private investorer kan skabe penge gennem udlån uden først at have indskud. Men med det privilegium har altid fulgt et naturligt ansvar om at bære nogle af de risici, som ingen private investorer og opsparere tør løbe.

At FinansDanmark nu tager afstand fra dette ansvar er besynderligt. Men det er grundlæggende også inkonsistent i lyset af, at Niels Arne Dam fremlagde det modsatte synspunkt i Politiken d. 3 juni 2017; at en økonomi, hvor banker ikke besidder det særlige privilegium, det er at kunne skabe penge, vil mangle risikovillig kapital og føre små virksomheder ind i en alvorlig kreditklemme. Hvordan i alverden kan vi i en sådan situation komme til at mangle noget, som bankerne slet ikke leverer? Hvis bankernes grundlæggende aktivitet ikke længere er at udstede kredit til iderige iværksættere og SMV’er i pengenød, hvad skal vi så bruge bankerne til? Mange af de opgaver, bankerne ellers bryster sig af at varetage, kan ganske fint varetages af andre institutioner.

Opsparing varetages ganske fint og tilstrækkeligt af bugnende pensionskasser og investeringsforeninger.

Boligfinansiering er tidligere med succes blevet finansieret med private pantebreve formidlet via kreditforeninger. Her flød rentestrømme udenom bankerne og direkte tilbage i lommerne på private husholdninger og virksomheder, og boligpriserne var generelt langt lettere at stabilisere. Med blockchainteknologi og crowdlending-platforme kan denne succes relativt nemt opdateres til det 21. århundredes digitale økonomi, og bolighandler igen gøres til en sag mellem køber og sælger uden banken som fordyrende tredjepart.

Pengeopbevaring og betalingsformidling kan i fremtiden varetages udenom bankerne — både decentralt ved brug af kryptovalutaer og centralt via digitale kontanter udstedt af centralbankerne. Sidstnævnte løsning kan potentielt set tænkes sammen med skattesystemet og udgøre historiens største innovation indenfor offentlige betalinger.

Et af de helt grundlæggende problemer ved det nuværende penge- og banksystem er, at bankerne stort set kun sender kreditpenge ind i økonomien med henblik på at finansialisere allerede eksisterende aktiviteter. I dag skaber bankerne primært penge til opkøb af boliggæld med pant i de eksisterende jorde og ejendomme frem for at finansiere små jobskabende virksomheder. Og når bankerne endelig udsteder kreditpenge til iværksættere og små og mellemstore virksomheder, er det almindelig med en statsgaranti i ryggen, således at risikoen i sidste ende bæres af fællesskabet mens bankerne scorer profitten. 

Hvis ikke bankernes bruger deres pengeskabelsesprivilegium til at understøtte iværksætteri og virksomheder som skaber arbejdspladser, er det temmelig svært at få øje på gode argumenter for at bevare bankerne i deres nuværende form. Samfundsøkonomisk virker det i så fald langt mere hensigtsmæssigt langsomt at lukke bankerne ned, afskrive danskernes gæld og give den private sektor en rente besparelse på op imod 200 mia. kr. årligt.