PROBLEMET

I dag skaber banker nye penge ved at låne penge ud og skabe gæld. Når banken låner dig 1 million kroner med et tryk på en knap, svarer det til at de trykker 1 million kroner i seddelpressen. Banker skaber mange penge i gode tider, men stopper brat i modgang. Det fører til bobler, kollaps, kriser og tab. Og det skaber en gældsspiral hvor der altid er for få penge, og hvor penge flyttes fra borgere og virksomheder til bankerne.

Dette pengesystem har udviklet sig i stilhed og uden politisk indblanding, især i de seneste 50 år. Politikerne har ikke kontrol med pengemængden, så der er også et demokratisk problem. Folketinget har aldrig debatteret det.

LØSNINGEN

Gode penge arbejder for en pengereform, hvor det kun er Nationalbanken, der kan skabe penge, og alle borgere kan få en konto i Nationalbanken til løn og daglige betalinger. Private banker vil kunne tage imod borgeres og virksomheders indlån og låne disse penge ud til andre, altså klassisk bankforretning. Men bankerne vil ikke kunne låne penge ud som de ikke har i forvejen.

RESULTATET

Det vil føre til en mere stabil økonomi, mindre gæld i samfundet, mere iværksætteri, større politisk råderum, stabile boligpriser samt lavere risiko for boligbobler og kriser. Det vil også fratage banker deres specielle privilegier, så de skal konkurrere frit med fx crowdfunding, crowdlending og privatpersoner, som vil låne opsparede penge ud til et godt initiativ. Så hvad venter vi på?

 

Gode Penges aktiviteter