Back to All Events

Studiegruppemøde i Aarhus

Første møde i Aarhus-studiegruppen 2018

Den nyetablerede studiegruppe i Aarhus holder 1. møde i 2018 med temaet: Skal Nationalbanken lave elektroniske penge?

I løbet af de seneste 2 år har flere centralbanker indledt undersøgelser af perspektiverne i at lade centralbanker udstede digitale kontanter, som kan bruges af almindelige borgere. Et sådant tiltag ville udgøre et vigtigt skridt på vejen mod den pengereform, som Gode Penge arbejder for.

Studiegruppen lægger ud med et oplæg af Ole Bjerg, der vil forklare, hvad digitale centralbankpenge er, og hvad deres indførelse ville betyde for bank- og pengesystemet. Herefter er der tid til snak, spørgsmål og debat. Fra kl. 20-20.30 diskuterer vi (de interesserede) indholdet de følgende fire mødegange (Peter præsenterer et forslag).

Alle kan deltage i studiegruppen uanset forudgående kendskab til økonomi og Gode Penge. Som forberedelse til denne gang kan det anbefales at læse Ole Bjergs "Vores penge i vores bank" fra 2017, eller høre et sammendrag her: https://www.youtube.com/watch?v=HgRI-6jLFiY .

Skriv til peter@godepenge.dk, hvis du vil deltage, gerne senest fredag d. 19. januar.

Studiegruppemøderne er gratis, og hvis du ikke er medlem af Gode Penge endnu, anbefaler vi, at du melder dig ind snarest :-)

Tid: 25. Januar 2018 kl. 18-20
Sted: Dokk1, Møderum 2

 

Earlier Event: January 22
PengeSnak
Later Event: February 26
PengeSnak