Back to All Events

Gode Penge Aarhus: Oplæg og brætspilscafé v. Jonas Jensen-Dharmaratne - Et pengesystem for alle

  • Gode Penge Mejlgade 53 Aarhus Denmark (map)

GODE PENGE AARHUS INVITERER TIL EFTERÅRETS TREDJE OPLÆG OG DERTILHØRENDE BRÆTSPILSCAFÉ!

Jonas Jensen-Dharmaratne (formand i Gode Penge og Cand.scient.pol) kommer d. 25. november til Aarhus og gør os klogere på, hvordan vi kan skabe et pengesystem, der er retfærdigt og demokratisk.

Som vores økonomiske system i dag ser ud kontrolleres pengesystemet af private banker, der skaber nye penge, når de udsteder lån. I sin kerne er det et ustabilt system, der bidrager til finansielle bobler, kriser og ulighed. Men hvordan skal vi så indrette vores pengesystem? Hvem skal kontrollere hvor mange og hvor nye penge skal bruges? Kan vi overhovedet ændre så vitale processer i vores samfund?

Gode Penge har konkrete ideer til reformforslag, der netop tackler disse problemstillinger. Det er disse ideer Jonas vil gøre os klogere på, så vi sammen kan diskutere, hvordan vi bedst indretter fremtidens økonomiske system, så det gavner alle. Gode Penges forslag er ikke færdigstøbte forslag, der kan implementeres i morgen - så vi håber i er med på at være med i samtalen om, i hvilken retning vi skal gå.

Efter Jonas’ oplæg fortsætter vi snakken over en øl og brætspillet Money Maker, som Jonas har været med til at udvikle. I spillet agerer du bank, og du får lov på egen krop at mærke den magt og det ansvar der følger med, når man kan skabe nye penge.

PROGRAM:
17:00-18:30 Oplæg og spørgsmål
18:00-19:00 Mulighed for aftensmad ved Café Mellemfolk
19:00-22:00 Brætspil i Café Mellemfolk

HVEM KAN VÆRE MED?
Svaret er enkelt, det kan alle. Oplægget er gratis, og i Gode Penge lægger vi stor vægt på at formidle økonomiske temaer og problemstillinger på tilgængelig og vedkommende vis, så alle kan være med! Tag din kæreste, kammerat, studieven eller søn under armen og lær at forstå, hvordan vi gennem en reform af pengesystemet kan skabe en stabil og demokratisk økonomi. Jonas er en erfaren, vidende og nærværende formidler, der garanterer, at alle kan være med.

HVOR OG HVORNÅR?
Oplægget begynder 17:00 i Mellemfolkeligt Samvirkes lokale på Mejlgade 53. Lokalet ligger på højre hånd, når I træder ind i baggården. Lokalet har en stor glasfacade, så I kan nemt se os derinde. Der vil være snacks of kaffe til at holde på energireserverne.

Dette er det tredje oplæg i en gratis oplægsrække her i Aarhus, hvor vi håber at kunne fremme en nysgerrig, åben og undersøgende debat omkring økonomiske problemstillinger og fremtidens samfund.

I kan følge med i Gode Penge Aarhus aktiviteter her: https://www.facebook.com/groups/1571489873112710
eller tilmelde jer vores mailingliste ved at sende en mail til runa@godepenge.dk