af Jonas Fonnesbæk Lodahl

Idéen om digitale centralbankpenge (Central Bank Digital Currency, CBDC) som alternativ eller supplement til eksisterende pengetyper har gennem det seneste årti vundet indpas på den internationale bankscene. I takt med, at kontantmængden langsomt falder, og at kryptovaluta samt stablecoins omvendt udbredes, bliver det stadig mere nødvendigt for centralbanker at forholde sig til finansteknologiens nyeste landvindinger og samtidig gentænke deres rolle i samfundsøkonomien. Derfor går spørgsmålet i dag på, om de bør udstede en CBDC, der er en digital forlængelse af kontanter.

For at imødegå konkurrencen fra blockchainbaserede betalingssystemer og bl.a. fremme finansiel inklusion har verdens centralbanker nedsat forskningsenheder, der har til formål at afdække risici og fordele ved CBDC. En rundspørge fra 2021 viser, at 90% af verdens centralbanker forsker i, hvordan de kan implementere egne digitale valutaer. Parallelt med en række centralamerikanske østater har Nigeria allerede lanceret en CBDC, ligesom bl.a. Kina, Sverige og Sydkorea har iværksat pilotprojekter.

I Danmark forholder man sig også til spørgsmålet. I en forskningsartikel fra 2017 har Nationalbanken gjort det klart, at en detail-CBDC – digitale centralbankpenge, der kan benyttes af virksomheder og husholdninger – umiddelbart ikke er hensigtsmæssig. Omvendt har Nationalbanken formidlet interesse i indførelsen af en engros-CBDC, der skal optimere afviklingsprocesser blandt finansielle institutioner.

Selvom CBDC nu er kommet på dagsordenen, går idéen om digitale centralbankpenge forud for det sidste årtis skærpede debat og kan trækkes tilbage til økonomen James Tobin. I 80’erne foreslog han en valuta, der kombinerer bankindskuds bekvemmelighed med kontanters sikkerhed; en valuta, der skulle optimere betalingsprocesser og samtidig minimere behovet for en indskudsgarantiordning.

I samklang med Tobin advokerer foreningen Gode Penge for en detail-CBDC. En detail-CBDC, også kaldet e-krone, kan fremme konkurrence og innovation i bank- og betalingssektoren samt styrke det pengepolitiske råderum. Kombineret med politiske tiltag og demokratiserende centralbankreformer kan digitale centralbankpenge tilmed bane vejen for et almennyttigt og grønt pengesystem.

Mange centralbanker tolker i dag en detail-CBDC som en evolutionær nødvendighed, der – udover at strømline betalingsprocesser og fremme finansiel inklusion – også kan mobiliseres som led i et forsøg på at værne om den monetære suverænitet. Men en detail-CBDC byder også på en række udfordringer og risici, der bl.a. angår privatlivet og konsolidering af finansiel magt. Derfor er det vigtigt at analysere, vurdere og forstå faldgruberne ved digitale centralbankpenge: Hvad er bekymringerne – og hvordan sikrer vi, at disse nye digitale penge tjener samfundets interesse?

Læs hele rapporten her

Kontakt: jonaslodahl@godepenge.dk